Nye Job

Stokvad A/S - Nye jobopslag

Konstruktionsingeniør med minimum 5 års erfaring

Engagement, stolthed og gåpåmod
Er du i besiddelse af ovennævnte, så har vi det helt rette job til dig. 

Vi søger en konstruktionsingeniør med minimum 5 års erfaring  til vores kontor i Aarhus / Randers. 
Vi leder efter en dygtig og engageret medarbejder, der kan hjælpe med til at fastholde firmaets gode rygte som faglig, troværdig og konstruktiv samarbejdspartner. 

Kvalifikationer: 

  • Du har erfaring fra rådgivende virksomhed med projektering og tilsyn i forbindelse med bærende konstruktioner. 
  • Du har muligvis erfaring med byggeledelse, bygherrerådgivning og projektledelse. 
  • Du er initiativrig og målbevidst. 
  • Du er god til at kommunikere og i stand til at løse problemer på en selvstændig, effektiv og seriøs måde. 
  • Du har erfaring i anvendelse af AutoCad og meget gerne Revit. 

Vi tilbyder: 

  • En plads i en fremadrettet virksomhed med stadigt voksende kundekreds. 
  • En arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver og udfordringer, der kan styrke din viden og dine kompetencer. 
  • En inspirerende arbejdsplads med engagerede kolleger med stor faglighed og bred erfaring. Vi er i øjeblikket 10 konstruktionsingeniører med mellem 1 og 30 års erfaring. Heriblandt anerkendt statiker. 
  • Arbejdsopgaver, der spænder over projektering, tilsyn, byggeledelse, bygherrerådgivning og projektledelse afhængigt af dine kvalifikationer og dine interesseområder. 
  • En jordnær og uformel omgangstone. 
  • Aflønning efter kvalifikationer. 

Firmaprofil: 

Vi beskæftiger os med projektering af alle discipliner indenfor bygge-sektoren. I øjeblikket projekterer vi sygehusbyggeri, skole- og daginstitutioner, plejehjem, boligbyggerier og kontordomicil. 
Vi er p.t. 25 medarbejdere fordelt på kontorerne i Aarhus og Randers. 

Ansøgning:

Ansøgning sendes til Jan Mortensen, jm@stokvad.dk 
Ønskes yderligere information kan ingeniør og partner Jan Mortensen kontaktes på tlf. 5054 7499.