Thyholm Børnehus

Thyholm Børnehus

Den integrerede daginstitution Thyholm Børnehus i Struer er opført som et lavenergiklasse 1 byggeri iht. BR08 i 1-plan til 100 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn med tilhørende legeplads og bygninger i terræn bl.a. til mindre dyrehold. 

Det fremtidsorienteret byggeri sikrer store, gode og moderne rum til daginstitutionens børn samtidig med der er etableret optimale arbejdsforhold for personalegruppen. 

Seks grupperum ligger parvist fordelt i tre markante bygningsenheder, som skyder sig frem af den øvrige bygningsmasse. 

Grupperummene flankeres af værksted/atelier, køkken og det store Hjerterum, som udgør det centrale omdrejningspunkt i institutionen. Disse funktioner ligger under et samlende, fladt tag og har adgang til afskærmede udearealer mellem de fremskudte grupperum. 

Mod nord er der etableret en mere lukket bygningsdel bestående af de mere tilbagetrukne funktioner som soverum og personaleområde. 

Byggeriet er opført fleksibelt, således det på et senere tidspunkt er muligt at ændre rumdisponering ved at fjerne og flytte lette skillevægge.