Etablering af nyt sundhedshus i Pandrup.
Sundhedshuset opføres som et 2-etagers byggeri, der indeholder 4-5 praksis med behandlerrum til 9 praktiserende læger samt deres personale som udgøres af sygeplejersker samt sekretærer.
Der stilles store krav til byggeriet, som skal opføres som energiklasse 2020 samt sølvcertificeres i forhold til bæredygtighed og klima ud fra det tyske system DGNB.
Igennem hele projekteringsforløbet har der været en tæt dialog med bygherre og dennes styregruppe i relation til indretning, indeklima og bæredygtighed.
Der etableres fællesarealer til ankomst, venteområde, laboratorium samt administrations- og personalefaciliteter. Endvidere skal sundhedshuset rumme lokaler til uddannelseslæger.
Ligeledes etableres der nødvendige udendørs faciliteter herunder adgangsveje, p-pladser, udendørs belysning samt udendørsarealer til ophold.
Der er blevet udført bygherrerådgivning, byggeledelse og fagtilsyn.