- Job
- 08.05.2026
Konstruktionsingeniør med minimum 5 års erfaring til Stokvad Randers
Arbejder du med konstruktioner og statik?
Vil du være en del af en stærk konstruktionsafdeling, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd?
Hos Stokvad søger vi en erfaren konstruktionsingeniør med minimum 5 års erfaring, som har lyst til at være med til at udvikle spændende projekter sammen med dygtige kollegaer i et fagligt stærkt miljø.
Vi har travlt, store ambitioner og masser af spændende opgaver – og derfor leder vi efter endnu en skarp profil til vores kontor i Randers.
Hvem er vi?
Hos Stokvad bliver du en del af en moderne og ambitiøs rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke værdier og højt til loftet.
Vores konstruktionsafdeling består af både unge talenter, erfarne ingeniører, certificerede statikere og profiler med håndværksmæssig baggrund. Fælles for os alle er ønsket om hele tiden at udvikle os – både fagligt og menneskeligt.
Vi tror på:
- stærk faglig sparring
- frihed under ansvar
- personlig udvikling
- balance mellem arbejdsliv og privatliv
Samtidig er vi en social arbejdsplads, hvor fællesskab og godt humør fylder i hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- har minimum 5 års erfaring som konstruktionsingeniør
- har erfaring med projektering af bærende konstruktioner i alle gængse byggematerialer
- arbejder selvstændigt og tager ansvar
- har en god forståelse af ingeniørens opgaver, samt formår at rådgive kunder og samarbejdspartnere
- har overblik over egne evner, samt en god tids- og forretningsforståelse
- er initiativrig, struktureret og løsningsorienteret
- kommunikerer professionelt og trives i samarbejde med både kollegaer og kunder
Det tilbyder vi
- En arbejdsplads i vækst med en stærk og voksende kundekreds
- Høj faglighed og stor erfaring på tværs af organisationen
- Kollegaer med alt fra 1 til 35 års erfaring
- Certificerede statikere til KK2, KK3+4 og tredjepartskontrol
- Fleksibilitet og fokus på trivsel
- Løn efter kvalifikationer
- Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab
Hvad får du hos os?
Hos Stokvad får du ikke bare et job – du får mulighed for at udvikle dig i et miljø med høj faglighed og spændende projekter.
Du får blandt andet:
- mulighed for at arbejde tæt sammen med stærke samarbejdspartnere og opbygge et værdifuldt netværk i branchen
- tilknyttet en fast mentor med fokus på både din faglige udvikling og trivsel
- spændende og varierede projekter inden for bærende konstruktioner
- stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og faglige retning
- en uformel og jordnær kultur med engagerede kollegaer
Klar til næste skridt?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Firmaprofil
Stokvad består af to tegnestuer, begge placeret i Midtjylland, med ca. 40 ansatte.
Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor døren altid er åben hos kollegaer og partnere. Vi prioriterer den faglige sparring i hverdagen, for vi tror på, den udvikler både den grønne konstruktør og ingeniøren med mange års erfaring i bagagen.
Firmaets vigtigste ressource er medarbejdernes viden, talent og kompetence. Gennem løbende videreuddannelse af samtlige medarbejdere og personlige udfordringer sikrer vi denne målsætning.
I medarbejderstaben findes bl.a. ingeniører, bygningskonstruktører, certificerede statikere KK2, 3 & 4, anerkendt statiker, DGNB Auditors, certificerede brandrådgivere BK2, IKT-koordinator og -leder samt syns- og skønsmænd.
Vi har et godt kundegrundlag i både den private og offentlige sektor og arbejder indenfor en bred vifte af projekter, herunder daginstitutioner, undervisningsbyggeri, sundhedsbyggeri, sportsfaciliteter samt bolig- og erhvervsbyggeri, hvor vi har et godt afsæt. Vi sætter en ære i at løse store som små opgaver for vores kunder.
GDPR
Læs mere om hvordan vi håndterer personfølsomme data i forbindelse med rekruttering her.
Søg stillingen:
Ansøgning sendes til Helene Eriksen, på mail job@stokvad.dk.
Ønskes yderligere information, kan Helene Eriksen kontaktes på tlf. 8915 3036.