- Bolig
- Brandrådgivning
- Kultur
- Renovering
- 04.06.2025
Bindesbøll er blandt de sidste seks, der er nomineret til Renoverprisen 2025
Stokvad er stolte over, at byggeriet Bindesbøll i Risskov er blandt de sidste seks, der er nomineret til Renoverprisen 2025.
Ud af en pulje på 131 indstillede projekter, som tidligere på året blev skåret ned til 18, har Renoverprisens Nomineringsudvalg nu nomineret de seks mest inspirerende projekter til Renoverprisen 2025. Renoverprisen er blevet uddelt hvert år siden 2013 og gives til alle parter involveret i de vindende projekter – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.
Projekterne bliver vurderet på baggrund af seks hovedkriterier i form af eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur. På den måde favner Renoverprisen hele processen bag et vellykket renoveringsprojekt.
Nu er det op til de 94 medlemmer af Renoverprisens Valgkollegium at afgøre, hvem der skal løbe med prisen. De seks nomineret projekter spænder bredt og repræsenterer inspirerende detaljer og store visioner.
Sammen med vores hold bestående af bygherre AAB Aarhus, totalrådgiver ERIK arkitekter, underrådgiver TERRA NOVA Landskabsarkitekter ApS og totalentreprenør MT Højgaard Danmark, må vi nu vente i spænding til september, hvor vinderen offentliggøres.
Læs mere om nomineringen og projektet her: Nomineret til Renoverprisen 2025