Ny daginstitution i Vallensbæk

Vi har vundet konkurrencen om opførelse af ny daginstitution i Vallensbæk. 

I samarbejde med totalentreprenør Gråkjær og GPP Arkitekter skal vi opføre en ny daginstitution i to etager, der får plads til over 100 børn, fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Visionen er at skabe en daginstitution, der understøtter pædagogikken og børnenes udvikling. Samtidig vil byggeriet imødekomme et stigende pasningsbehov. Placeringen af daginstitutionen samt udearealerne indrettes ud fra en helhedsplans ramme, som sikrer mulighed for etablering af yderligere én daginstitution på grunden.

Projekteringen pågår i de kommende måneder og byggepladsen påbegyndes i sommeren 2024. Byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2025.

Stokvad yder rådgivning indenfor alle ingeniørfagene samt er certificeret brandrådgiver og certificeret statiker på sagen.

Administrerende direktør hos Gråkjær, Henrik Bastrup Skaarup udtaler ”Vi er stolte over at have vundet udbuddet til dette spændende byggeri og ser frem til et tæt samarbejde med Vallensbæk Kommune om at opføre en flot og tidssvarende daginstitution. Ambitionen er at skabe et byggeri, der passer til sine omgivelser, og som samtidig giver optimale rammer for børn, personale og forældre". 

 

Illustration: GPP Arkitekter / Gråkjær