Virksomhedsbesøg ved Randers Tegl

Iført gule sikkerhedsveste har vores konstruktionsafdeling været på virksomhedsbesøg hos Randers Tegl for at lære en masse nyt om firmaets historie, produktion af teglprodukter samt at få en rundvisning på Hammershøj Teglværk i Tjele.

Randers Tegl har været hele Skandinaviens teglleverandør siden 1911 og den dag i dag er Randers Tegl-Gruppen fortsat et familieforetagende. De kan tilbyde markedets bredeste udvalg af teglprodukter fra teglværker i Danmark og Tyskland og de har stor fokus på at udvikle deres anlæg for at sikre en grøn og bæredygtig produktion med gode arbejdsforhold.

Carlsberg Bjælker er selvstændighed enhed i Randers Tegl-Gruppen. De producerer præfabrikerede teglelementer. De bevarer mindst 80% af murstenenes volumen, hvilket resulterer i, at teglbjælken arbejder naturligt sammen med det øvrige murværk.

En stor tak til Svend Roed Larsen for rundvisning og ikke mindst for at gøre vores konstruktionsafdeling klogere.