Bertasminde

Bertasminde

Trige

Moderne og bæredygtige boliger 

Bertasminde er et boligbyggeri beliggende i Trige nord for Aarhus.

Projektet omfatter 99 svanemærket boliger og er fordelt med 15 ét plans boliger samt 56 etageboliger på den ene side af fordelingsvejen samt 28 rækkehuse på den anden side. Ligeledes er der opført et fælleshus. 

Rækkehusene er organiseret i mindre klynger langs stikveje med vendepladser for enden. Hver bolig er udformet med både for- og baghave, hvilket sikrer gode muligheder for solrige opholdsarealer hele dagen. De 15 boliger i ét plan og 56 etageboliger er fordelt i tre vifteformede grupper.

Boligerne er svanemærkede og opført med særligt fokus på materialevalg, energieffektivitet og et sundt indeklima. Byggeriet er desuden udført med løsninger og detaljer, der understøtter projektets arkitektoniske helhed og kvalitet. Boligerne er ca. 10 % mere energieffektive end gældende standardkrav for nybyggeri.

Det åbne køkken-alrum danner hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenerne er moderne og stilrene og boligerne er udstyret med gulvvarme og slidstærke materialer, som sikrer en komfortabel og praktisk hverdag. Stuelejlighederne har egen have, mens boligerne på første sal har altan – og flere har desuden privat tagterrasse. Til hver bolig følger eget skur samt parkeringsplads, herunder mulighed for opladning af elbil

Et boligfællesskab med plads til alle

De fælles udearealer er skabt til at samle beboerne på tværs af alder og interesser og indeholder legeplads, udendørs fitness, shelters, bålsted, petanquebane og fodboldområde, som forbindes via et nyt stisystem gennem de omkringliggende grønne arealer.

Projektet henvender sig til både familier, par og seniorer med ønske om moderne boliger i rolige omgivelser tæt på Aarhus.