Gennem en årrække har Højbjerg Maskinfabrik A/S foretaget forskellige om- og tilbygninger samt renoveringer af deres erhvervsdomicil i Højbjerg.
Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S FRI har projekteret og gennemført opførelsen af eksempelvis delsagerne:
- Tilbygning, Ny malehal
- Tilbygning, Ny produktionshal
- Truck-ladehus og malerdepot
- Tagrenovering af lager- og kontorbygning
Ny malehal & Ny produktionshal
Opførelse af 11 meter høj industrihal for automatisk maleanlæg og udvidelse af produktions- og
velfærdsfaciliteter.
Hallen er opført med bærende betonsøjler og SIB bjælker.
Der er en tagkonstruktion med aluminiumsbaserede tagkassetter og tagdug samt præisolerede stålfacadeelementer.
Malehallen er brandmæssigt godkendt efter Tekniske Forskrifter.
Produktionshallen er indrettet til svejsekabiner med procesudsugning samt en stor kantpresser for tilvirkning af stålemner til produktion af lastvognskraner.