Nyuddannet Fire Protection Manager CFPA-E

Stort tillykke til Mads Dietz Bjerregaard som har bestået sin CFPA eksamen indenfor brandrådgivning! 

CFPA Brandteknisk Diplomuddannelsen består af moduler, der omhandler byggelov og brandklassifikation, brandtekniske installationer, brandteknisk dokumentation samt beredskabsloven og tekniske forskrifter.

I det daglige arbejder Mads med brandsikkerhed, hvor han sikrer den vigtige dialog med myndigheder og andre fagfolk. CFPA Brandteknisk Diplomuddannelsen giver Mads de faglige kompetencer og han er nu klædt på til at håndtere alt fra aktiv brandsikring til risikovurdering, fra bygningsreglementets brandkrav til reglerne for oplag af eksplosionsfarlige materialer, og fra brandstrategi til beredskabsplanlægning, forsikring og brandrisici.

Mads kan nu kalde sig Fire Protection Manager CFPA-E og forsætter sin faglige rejse, hvor næste skridt er certificering til brandrådgiver i klasse 2.

Vores brandafdeling er fuldt udrustet til at rådgive dig inden for certificeret brandrådgivning. Du er altid velkommen til at kontakte Mads, Benjamin eller Per Allan, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med dit næste projekt.